Er du ÅGFs nye instruktør?
 

ÅGF er en forening der hele tiden er i udvikling, og derfor har vi stor interesse i nye instruktører både unge og voksne! Hvis du kunne tænke dig at være en del af ÅGF så tøv endelig ikke med at kontakte OS! 
Som frivillige på vores foreningshold er der mulighed for forskellige roller.


Hjælpeinstruktør

Som hjælpeinstruktør deltager du aktivt til hver træning. Du kan blive tildelt både rytme og springhold for børn mellem 0-14 år. Kunne du tænke dig at være hjælpeinstruktør, skal du være fyldt 12 år inden jul.


Instruktør

Som instruktør ser vi, at du har lyst til at være en del af en forening, som ønsker at skabe de bedste muligheder for, at alle børn i Aabybro og omegn kan gå til gymnastik. ÅGF tilbyder hold for gymnaster i alle aldre herunder både spring- og rytmehold. Som instruktør er du med til at have ansvar og skabe struktur for medinstruktører og hjælpeinstruktører, hvor gymnastiktræningerne planlægges i fællesskab. 
Erfaring med gymnastik er ikke nødvendig, men lysten til at undervise og lære fra sig finder vi i ÅGF vigtig.
Har du en ny ide til et hold vi skal oprette, så tøv endelig ikke med at kontakte os med din ide. 


Forældrehjælper

Rollen som forældrehjælper er for dig, der kunne have lyst til at kombinere dit barns muligheder for at gå til gymnastik samtidig med, at du er med på holdet. Som forældrehjælper ser vi gerne, at du til rådighed hver træning med praktiske opgaver som redskabsslæbning og modtagning. Samtidig bidrager du med en voksen rolle, som kan være med til at skabe gode læringsrammer.


Holdleder

Som holdleder indtager du en rolle, hvor vi gerne ser, at du støtter og bakker op om instruktørernes arbejde. Du vil i samarbejde med instruktørerne lave aftaler om arbejdsopgaverne. Arbejdsopgaver kan f.eks. være forældrekontakt, tøj/dragt bestilling, hjælpe til når et barn bliver ked af det.



Hvad kan du forvente af ÅGF?

  • Vi vil være behjælpelig med relevante kurser for at lære eller genopfriske fx springmodtagning eller lege.

  • Du kan forvente at have minimum en medinstruktører medmindre andet ønskes.

  • I både gymnastiksal og hal i DGI Huset stiller vi små og store redskaber til rådighed således du kan skabe variation i din undervisning.

  • Bestyrelsen og medinstruktører står altid til rådighed med råd og vejledning.



Kontakt information

Aabybro-gf@gmail.com 




 
Aabybro Gymnastikforening | Aabybrogf@gmail.com