TeamGym er en dynamisk og alsidig holdsport, der kombinerer rytmiske bevægelser med kraftfulde spring. Sporten henvender sig til både piger og drenge og er en af de mest populære gymnastikformer i Danmark.
Elsker du rytme, spring og fællesskab – og drømmer du om at deltage i konkurrencer? Så er TeamGym det helt rigtige valg. Træningen styrker koordination, rytme, teknik og fysisk styrke, og der arbejdes tæt sammen som hold for at skabe både imponerende gulvserier og spektakulære springsekvenser.
I TeamGym konkurrerer man som hold i tre discipliner:
Rytmisk gulvserie
Spring på fiberbane i sekvenser
Spring på trampet
Holdene består af 6–12 gymnaster og stiller op i enten drenge-, pige- eller mixrække. På mixhold kræves en ligelig kønsfordeling, dvs. 50 % af hvert køn. Konkurrencerne bygger på samarbejde, præcision og fælles præstation – og giver mulighed for både udvikling og store oplevelser.
Har du spørgsmål vedr. TeamGym så send gerne en mail til teamgym@aabybro-gf.dk
Hold: | Årgang: | Træningstider: |
---|---|---|
TeamGym Nano | 2018-2020 | Tirsdag kl. 16:00-17.30 på Sportsefterskolen Aabybro |
TeamGym Mikro | 2015-2017 | Tirsdag kl. 17:30-19:00 og torsdag kl. 17:30-19:00 på Sportsefterskolen Aabybro |
TeamGym Mini | 2012-2014 | Mandag kl. 16.30-18:30 og torsdag kl. 18:00-20:00 på Sportsefterskolen Aabybro |
TeamGym Junior | 2009-2011 | Mandag kl. 18:30-20:30 og onsdag kl. 17:30-19:30 på Sportsefterskolen Aabybro |
TeamGym Senior | 2008 eller før | Mandag kl. 18:30-20:30 og onsdag kl. 17:30-19:30 på Sportsefterskolen Aabybro |